Kamera

Et kamera (lat. camera, “rum”) er et apparat, der benyttes til at affotografere et motiv. Betegnelsen dækker både over kameraer til enkeltbilleder (fotografiapparat) og levende billeder (filmkamera eller videokamera). Ved hjælp af en række linser, kaldet et objektiv, og evt. spejle og prismer ledes lyset ind i kameraet, hvor det belyser et lysfølsomt medium. Dette medie kan enten være en lysfølsom celluloidfilm, en lysfølsom digitalbilledsensor eller andet.

Kameraets forgænger var det såkaldte camera obscura, som blev udviklet til at projicere et motiv på en flade, hvorfra man så kunne aftegne det. Disse indretninger kunne have størrelser fra små kasser til hele rum, man trådte ind i.

Udviklingen af kameraet

Udviklingen af kameraet tog afsæt i camera obscura-apparatet, og de første modeller var kasser af træ med en linse i den ene side og et stykke film i den anden. I begyndelsen af fotografiets udviklingshistorie i første halvdel af 1800-tallet kom der mange nye opfindelser inden for kemien bag optagelse og fremkaldelse, men kameraudviklingen begyndte først at tage fart i slutningen af 1800-tallet, da fotografisk film nu var blevet så praktisk og anvendelig, at alle kunne bruge den. Herefter begyndte forskellige små-kameraer at dukke op i takt med, at fotografering blev mere udbredt hos almindelige mennesker.

Kamera fra 1800’tallet til studiebrug

Fotografering af levende billeder dukkede op i sin tidligste form i 1887, hvor Eadweard Muybridge fotograferede en hest for at afgøre spørgsmålet om hesten på noget tidspunkt har alle ben fri af jorden på sammen tid i galop; det har den, viste det sig. Denne første registrering af bevægelse blev foretaget med en lang række af kameraer, som hver blev udløst, når hesten passerede. Louis Lumière får i 1894 patent på et egentligt kamera til at optage levende billeder. Også denne form for kamera vinder bred popularitet ved udbredelsen af 8 og 16 mm filmformaterne til hobbybrug.

Ved fremkomsten af TV i begyndelsen af 1900-tallet

Ved fremkomsten af TV i begyndelsen af 1900-tallet opstår TV-kameraet, som i sin grundopbygning er magen til filmkameraet, men hvor filmen er erstattet af et iconoskop-rør, et slags “billedrør”, som optager billeder i stedet for at vise dem. De tidlige TV-kameraer krævede meget lys og var derfor forsynet med store objektiver sammenlignet med andre samtidige kameraer.

Teknikken inden for både film og video udvikles

Teknikken inden for både film og video udvikles igennem 1900-tallet. Der bliver opfundet automatisk fokusering, automatisk eksponeringskontrol og automatisk filmfremføring, og i det hele taget bliver kameraer mere avancerede og præsterer bedre billedkvalitet. I begyndelsen af 1990’erne begynder en stor teknisk omvæltning med udviklingen af den digitale billedsensor, som efterhånden har fortrængt film og videorør i næsten alle kameratyper.

Opbygning af et kamera

Et kamera består i sin grundkonstruktion af et lukket kammer, hvor der er placeret en lysfølsom enhed, som f.eks. en film, som kan optage billedet. Foran er normalt monteret et objektiv, som kan indsamle og fokusere lyset, men der findes dog undtagelser som f.eks. hulkameraet, som ikke har noget egentligt objektiv.

Objektivet giver mulighed for at fokusere på et motiv på en bestemt afstand og ved at ændre brændvidden, kan man også variere det udsnit, man får med.

Mellem objektivet og filmen sidder en lukker, som kan lukke for lysindfaldet og dermed styre eksponeringen. Nogle kamerasystemer placerer lukkeren (en såkaldt centrallukker) inde i objektivet.

De fleste kameraer er desuden forsynet med en form for søger, så man kan inspicere det udsnit af motivet, man får med på optagelsen. Nye digitale kameraer har dog ofte ikke nogen egentlig søger, idet man i stedet løbende viser billedudsnittet på en lille skærm bagpå kameraet.

%d bloggers like this: